Regler og åbningstider

Skatepark – Regler og god stil

Skateparken i StreetDome er et fælles rum, der bygger på respekt, opmærksomhed og ansvar.
Her gælder tre universelle grundregler, som bruges i skateparks over hele verden:

  1. Se dig for.
    Kig dig omkring, før du ruller. Det er dit ansvar at være opmærksom på andre i parken.
  2. Når du ikke skater – stå langs kanten.
    Hold dig ude af andres kører linjerne og stå med blikket ind mod parken.
  3. Sig det videre – venligt.
    Ser du nogen, der overser reglerne eller åbningstiderne, så mind dem om det på en god og venlig måde.
    Det skaber en respektfuld og tryg stemning i parken.

Forældre og de yngste

Skateparken er ikke en legeplads. Det er et trænings- og praksisrum for skateboarding såvel som løbehjul.
Det er forældrenes ansvar at vurdere, om deres barn er modent nok til at følge reglerne og være opmærksom på andres kørerlinje. Hvis det ikke er tilfældet, anbefaler vi at i kører løbehjul et andet sted da jeres barn vil værer til stor fare for sig selv og de øvrige brugere af parken.

Udstyr & Ansvar

  • Anlægget benyttes på eget ansvar.
  • Hjelm og sikkerhedsudstyr anbefales.

Køretøjer

Dette område er for rulleskøjter skateboarding, bmx og Løbehjul.
Der må ikke bruges:

El-køretøjer og sparke cykler.

Om StreetDome

The StreetDome er frugten af en flok dedikerede skatere, der satte sig et mål: at skabe en skateboardpark i Haderslev – og en kommune, der turde tro på dem.
Resultatet er i dag én af Europas mest ikoniske skateparks, bygget på de værdier skateboardkulturen altid har stået for: gåpåmod, god energi og respekt for hinanden.

Faciliteter

Hos Street Dome finder du meget mere end bare skateboarding.
Her kan du køre på rulleskøjter, løbehjul og BMX – både indendørs og udendørs, så længe du respekterer reglerne og åbningstiderne.

Er du ikke til hjul under fødderne, kan du kaste dig ud i indendørs bouldering og højvægsklatring, eller prøve kræfter med Jyllands højeste klatrevæg på imponerende 30 meter udendørs.
Stedet har også faciliteter til calisthenics, og både indendørs og udendørs er der oplagte områder til parkour, herunder en parkourbane ved siloen og et stort indendørs rummøbel til leg og træning.

Graffiti

I Street Dome har vi vores eget graffiticrew, som blandt andet står bag den 150 meter lange graffitivæg langs Jomfrustien ved busstationen.

Har du lyst til at prøve kræfter med graffiti, kan du bruge vores øvevæg mod øst.
Hvis du drømmer om at male på nogle af væggene inde i domen, kan du sende et par billeder af dit arbejde til thestreetdome@gmail.com – og hvis dit arbejde er godt nok, kan det være, du får lov til at sætte dit præg på huset.

Musik

Street Dome er også hjemsted for en spirende musikscene. Her nørdes der med lyd og musik, og vi afholder af og til koncerter – både på den lille scene i caféen og inde i selve domen.

Street Dome fungerer ikke som en traditionel sportsforening, hvor man melder sig til aktiviteter.
Her kan du bare dukke op – eller skrive til thestreetdome@gmail.com, hvis du har en idé, du kunne tænke dig hjælp til at føre ud i livet

Konceptet bag StreetDome

Street Dome er bestemt ikke som en klassisk idrætsforening eller et almindeligt idrætscenter. Her er det ikke de voksne eller forældrene, der bestemmer – det er de unges initiativ og gode vibes, der giver mandat og driver fællesskabet frem.

Street Dome er et gade- og ungdomskulturcenter, skabt til at give plads til forskellige discipliner og miljøer, hvor unge kan udfolde sig på deres egne præmisser.

Brugergrupperne

Kernen i Street Dome er vores brugergrupper.
Hver disciplin har sin egen gruppe, hvor primært unge repræsenterer og arbejder for at udvikle miljøet.

Det er den daglige leder, der udpeger repræsentanterne, så vi sikrer, at det altid er engagerede og dedikerede unge kræfter, der tager ansvar.

Samarbejde og dialog

Der er en tæt, løbende dialog mellem brugergrupperne og den daglige leder.

To gange om året samles repræsentanter for brugergrupperne til et fællesmøde, hvor vi deler erfaringer, idéer og lægger planer for fremtiden. På disse møder vælges også én fælles repræsentant til Street Domes bestyrelse – en stemme direkte fra miljøet ind i de store beslutninger.

Frivillighed og energi

At være en del af brugergrupperne handler ikke kun om at møde op.
Det handler om energi, engagement og frivillighed. Jo mere du bidrager til fællesskabet, jo mere bliver du en del af det, der driver StreetDome fremad.