Calisthenics

Calisthenics i Street Dome

I Street Dome har vi et af landets mest energiske calisthenics-crews – Dome Calisthenics. Her mødes både piger og drenge med masser af energi, sjov og fællesskab omkring kropsvægtstræning. Alle kan være med – uanset niveau – og stemningen er altid åben og imødekommende.

Calisthenics er en træningsform, hvor du bruger din egen kropsvægt som redskab. Det er helkropstræning, der styrker muskler, balance, kontrol og smidighed. Mange øvelser foregår omkring en vandret bar, hvor man flyver, hænger og svinger i forskellige manøvrer, mens andre fokuserer på styrke og statiske positioner.

Crewet træner som regel mandag, onsdag og fredag, og du kan bare dukke op, hilse på og være med. Der er både indendørs faciliteter med highbar, dipbar og andet udstyr – og et udendørs anlæg, som bliver brugt om sommeren, når vejret er til det.

Vil du i kontakt med holdet, kan du skrive til Street Dome
📩 thestreetdome@gmail.com
eller følge dem på Instagram:
👉 @dome_calistenicsalike.