løbehjul

Fuld fart og fællesskab

I StreetDome er der fart, fællesskab og fede tricks på to hjul – både indenfor og udendørs.
Her mødes børn og unge for at køre sammen, lære nyt og hænge ud i et miljø, hvor man hjælper hinanden og giver plads til alle.

løbehjul
undervisning

Der er gratis undervisning hver tirsdag fra kl. 15 til 16, hvor vores seje undervisere viser tricks, giver gode råd og hjælper nye kørere i gang.
Man kan være med til undervisningen – eller bare køre frit på banen.
I løbet af året tager vi også på ture til andre skateparker og arrangerer konkurrencer, hvor det handler om fællesskab, hygge og gode oplevelser

sikkerhed og læring

For de yngste løbehjulsbrugere kan det være svært at vurdere tempoet og konsekvenserne af, hvor de bevæger sig i parken, og det kan skabe farlige situationer for både dem selv og de ældre kørere.
Derfor opfordrer vi forældre til de mindste til at være opmærksomme og hjælpe deres børn godt i gang – især i starten.

det er jer som forældre der kan vurderer om jeres børn er gamle nok til at følge reglerne i parken.
Når børnene kan finde ud af det selv, er det til gengæld vigtigt, at de får lov til at have deres frirum – uden forældre på sidelinjen.

StreetDome er ikke en legeplads, men et sted for sport, læring og fællesskab – og alle er med til at gøre det til et fedt sted at være.